Første tankestrøm

Farvel til facebook

I en uskyldig (og temmelig kedelig) engelsktime, i min helt uskyldige (dog knap så kedelige) klasse, havde vi et debatindlæg omkring det at være social eller asocial. Diskussionen blev automatisk drejet over på emnet om det at være social i vores "virkelig" verden, og vores utrolig veludviklede verden på internettet. To verdener, som vi alle er den del af for at kunne følge med. Det synes jeg er uhyggeligt. Bare kald mig gammeldags, jeg ved godt at det er sådan vores samfund er udviklet, og at facebook er en genial opfindelse. Jeg fik facebook i slutningen af 8. klasse. Vores daværende vikar introducerede min veninde og jeg for det "fantastiske facebook", og som jeg husker det, syntes jeg det var helt vildt svært at finde ud af at skrive en simpel chat besked. Jeg lod det ligge, og først i 9. klasse blusede det op igen. Derefter tog jeg på efterskole og facebook blev en del af hverdagen. Det har det været lige siden. Alt foregår på facebook. Koncerter, fødselsdage, fester, happenings, GENEREL OPLYSNING. De sidste fremlæggelser i fag som f.eks. NG, biologi, dansk, eller AT har foregået over facebook med min fremlæggelsesgruppe. Hvordan havde det fungeret uden facebook ved jeg virkelig ikke, men nu vil jeg finde ud af det. Jeg startede min blog, og sluttede min facebook. Hvor længe det holder ved jeg ikke, men allerede nu har en veninde og jeg lagt planer om en terapi-gruppe for unge uden facebook i vores elevrum på Maribo Gymnasium. Alle er velkomne, selv dem der stadig har facebook, men måske trænger til nye idéer til en alternativ hverdag. Ja, det er det blevet. En hverdag uden facebook er en alternativ hverdag. 

Er det ikke skræmmende?